Instruktøren

Mit navn er Katrine Hammer. Jeg har arbejdet på professionelt plan med hunde siden 1998, hvor jeg startede på en 2-årig instruktør uddannelse hos dyreadfærdsbehandler Anette Røpke. Efter 1½ år valgte jeg dog at færdiggøre min uddannelse hos Irene Jarnved i Næstved. 1 år senere blev jeg, som en af de fire første, certificeret PAFF-instruktør.

Hos Irene Jarnved lærte jeg mange gode ting, men den vigtigste lektie for mig var nok at finde ud af, at der fandtes andre og mere detaljerede måder at gøre tingene på! Det er derfor blevet en målsætning for mig hele tiden at tilegne mig ny viden.

Jeg startede med at undervise sammen med Søs Jensen under Hundeskolen Trofast i Bagsværd, men da Søs ikke længere havde tid overtog jeg efterhånden ansvaret for undervisningen.

I august 2001 startede jeg på uddannelsen til veterinærsygeplejerske for at lære mere om hundens sygdomme, pleje og helse.

I oktober 2002 startede jeg på overbygningen til certificeret PAFF- adfærdsbehandler hos Irene Liliequist i Vordingborg.

I december 2002 skrev jeg lejekontrakt med Dansk Agility Forening og rykkede min instruktør virksomhed til deres faciliteter i Lersøparken.

I juni 2004 fik jeg tilladelse til også at træne i Charlottenlund skov.

Herunder kan du se, hvilke kurser, jeg har været på:

Okt 2000 Certificeret PAFF-instruktør
Apr 2001 Etolog Lars Fält Motivation, lederskab og hund/ejer relationer
Aug 2002 Adfærdsforsker Per Jostein Matre Aggressivitet, problemer på træningspladsen,
indlæringsfaser og adfærdsudvikling
Maj 2004 Daniel S. Mills og Sara HeathDiagnosticering og behandling af adfærds-
problemer hos hund og kat
Mar 2005 Christina IngerslevProblemløsning via klikkertræning
Okt 2005 Turid RugaasKommunikation hund/menneske og hund/hund.
Anvendelse af dæmpende signaler på
problemhunde
Aug 2005 Anders HallgrenDrivkraft og motivation, lederskab,
smerte/sygdom og problemadfærd,
faktorer der sænker aggressionstærsklen
Kommende kurser:
Mar 2006 Kursus med Lars Fält Duftdiskriminering
Aug 2006 Clicker Camp Center for hundetræning